Velkommen hjem

Betydningen af at føle sig hjemme er umådeligt grundlæggende for menneskers trivsel. Man kan næsten ikke fungere og leve, hvis man ikke befinder sig blandt mennesker, som godtager og respekterer én, og hvis man ikke får lov til at være den man er i fred.

"Velkommen hjem"

Det er det første man hører stewardessen sige, når flyet er landet i Vágar lufthavn. Derefter følger på engelsk: "Dear passengers – welcome to the Faroe Islands, we hope you have enjoyed the flight and bla bla bla …"

Mens dette bliver sagt er man for længst i tankerne rejst tilbage til hjembygden og glæder sig over at gense familie og venner. Nej, det er ikke af praktiske grunde, at folk bosatte sig på Færøerne.

Næsten hver gang man kommer hjem, bliver man overrasket over, hvor vådt og rusket vejret er, men alligevel er det en herlig følelse at gå ned ad flyets trappe og træde på den færøske jord.

At høre til

Denne følelse af at høre til kan sagtens holde sig længe – jeg elsker Færøerne – elsker at gå i banken, på biblioteket og i butikker hjemme i bygden. Hvert eneste lille ærinde tager lang tid, fordi man skal lige tale med dem, der er der. Mange emner bliver behandlet – gardiner og haver, hvem er gravid, hvem er gået fra hinanden, fiskekvotesystemet, den udenrigspolitiske hjemmelslov og sisyfosmyten, blot for at nævne nogle ting.

De rumlige Færøer

Det morsomme ved dette land er, at det rummer i grunden så utrolig meget, og folk tager sig også godt af hinanden. Fællesskab og samarbejde har jo altid betydet meget for færinger, hvad enten det var til fjelds, i grindefangst eller ved ildstedet en vinteraften.

Endvidere rummer samfundet utrolig mange såkaldte originaler og mærkelige mennesker, som er dele af samfundet. Der bliver ikke sat noget særligt spørgsmålstegn ved, hvorfor de er som de er, og om de skal være en del af samfundet – de er der bare, sådan har det måske altid været.

Tavshedsmuren

Giver man sig imidlertid til at iagttage samfundet nærmere, begynder mange utålelige ting og forhold at ses. Sådan noget som ligger og ulmer under overfladen og som af og til bryder ud.

Nogle ting skal ikke behandles i det offentlige rum – som oftes for at bevare freden, og fordi nogle forhold er virkelig pinefulde – ét af dem er tvangsforflytningen af færinger.

Eksport

Handelsbalancen er igen negativ. Færøerne importerer meget mere end vi eksporterer. Det er måske ikke så godt – i hvert fald ikke hvis der skal leve op til, at Færøerne skal have en selvbærende økonomi, som er alle de politiske partiers mål.

På den anden sige tror jeg nok, at eksporten har været temmelig stor de sidste 50 år – foruden fisk, hoser og andre forbrugsvarer har Færøerne været langt fremme med hensyn til at eksportere sociale resourcer.

Alt for mange færinger er mere eller mindre smidt ud af landet f.ex. på grund af egenskaber, afvigelser eller kropslige evner.

Det er uhyggeligt at tænke sig – og desværre er fænomenet endnu ikke uddødt. Samfundet har taget retten til et virkeligt hjem fra alt for mange færinger.

Kollektiv hjemmefødthed/snæversyn

Jeg ved ikke rigtigt hvad det er, der gør sig gældende. Måske en fælles, generel hjemmefødthed (snæversyn), som der må arbejdes intenst med for at komme til livs.

Problemet med de nævnte forhold begynder ofte øverst oppe. Interessen for de mennesker, som bor her, forekommer ikke at være ret stor – sikkert på grund af uvidenhed.

Gad vidst hvornår vore kære lagtingsmedlemmer giver sig til at behandle linjeføringer og passagerskibenes ruteplaner lidt mindre og i stedet bruger energien til kultur, erhvervsliv, uddannelse og sociale forhold.

Vi ved f.ex. præcis hvor mange Audi A6 der blev importeret i årets første kvartal og hvor meget sej (fisk) der blev eksporteret ubearbejdet. Det er også i orden.

Det er straks værre når det kommer til at tælle, hvor stor en husholdnings middelindtægt er, eller hvor mange mennesker på Færøerne lever i det som kaldes relativ fattigdom.

Det bedste sted på jorden

Det nytter ikke noget at pynte sig med slogans som "Færøerne for alle", hvis man ikke tager de nødvendige skridt til at "alle" kan være her.

Det nytter ikke noget at tilbyde handicappede at deltage i det offenlige liv, hvis de ikke kan komme frem til mikrofonen med deres rullestol. Det nytter ikke noget at prale med, at handicappede ikke længere bliver sendt ud af landet, hvis de ikke få hjælp til at være aktive og arbejde eller kan få en beskyttet bolig. Og sådan kunne man blive ved med at nævne eksempler.

I øjeblikket er Færøerne det bedste samfund i verden at leve i, hvis man er rask og kan forsørge sig og sine – det er et fantastisk samfund – du skal forresten også lige være heteroseksuel.

Det kære hjemlige Færøerne

Mennesker flytter ikke til Færøerne af praktiske grunde.

Det er forholdsvis langt væk, her er tit hårdt og rusket vejr, og hver anden færing over 60 er nedbøjet at gigt.

Vi lever trods alt kun én gang her på jorden, så hvorfor ikke prøve at gøre samfundet så godt som muligt?

Færøerne er så lille et land, at det burde være forholdsvis let at skabe et samfund for alle.

Hvorfor ikke stræbe efter et samfund, hvor man uanset egenskaber, afvigelser eller evner føler sig velkommen – føler at her hører man hjemme?